Modelflyvning i 75 år i OMF

 

Klubben startede 7. april 1935

Tidligere havde der været lidt modelflyvning i de eksisterende svæveflyveklubber (full scala). Således blev der allerede i 1909 fløjet med modeller i en klub i København. Det var først i 1935 at der i Odense blev dannet en klub der udelukkende havde modelflyvning som gren. Clauson Kaas traf en dag en Per Weishaupt, som bar en model under armen. I samtalens forløb foreslog Clauson Kaas at de modelflyveinteresserede kunne danne en klub med det formål at støtte hinanden i den videre udvikling af modelflyvning!

Klubben udviklede sig i sin stilhed. Hvervede medlemmer blandt skolekammeraterne. Et egentlig klublokale havde man ikke, men Per Weishaupts kælder blev flittig benyttet. I efteråret 1935 trådte OMF for første gang i rampelyset. Der blev afholdt et flyvestævne på Marslev Flyveplads. Da man på det tidspunkt ikke havde stopure til at måle flyvetiden, blev det afgjort ved antal skridt væk fra personen som havde kastet modellen. Rekorden blev 29m. Klubben bestod af 23 medlemmer og der var kr 9,25 i kassebeholdningen i gangbar dansk mønt.

I årene efter steg antallet af medlemmer til 101 (1936) Der blev fløjet med svævemodeller såsom Baby, Strolch bygget efter tyske tegninger. Enkelte havde gummimotormodeller. Spændvidden var op til 120cm. I 1937 blev det første landsdækkende stævne afholdt på Pilebakken i Tommerup. Det var starten på de dengang afholdte Pinsestævner. 1937 var også året hvor modelflyveklubberne landet over på initiativ af OMF samledes i Dansk Modelflyver Forbund.

I juni 1945 under et stævne i Marslev fløj en model væk i termik under en trimstart/prøvekast. Den blev fundet i Nykøbing Sjælland og blev således den første model der krydsede Storebælt. Det blev anerkendt som verdensrekord 85,55km – imponerende.

I 1960´erne havde OMF byggelokaler i Dronningensgade, Mulernes Legatskole, Fyens Studenterkursus og Hjalleseskolen (skiftevis selvfølgelig). Medlemstallet var faldet til 25. Årsagen det dette menes at skyldes at modelflyvning var en kvalitetssport, som stillede store krav til sine udøveres tekniske, håndværksmæssige kunnen. 1966 blev året hvor der blev afholdt klubmesterskab, Fynsmesterskab i 3 internationale klasser. Der blev også afholdt modelflyvesommerlejr på Flyvestation Vandel. Modeller hed nu Stratos, Sans Egal, Wakefiled. Der var nu også en gasklasse. Den eneste anden klub vest for Storebæl var Modelflyveklubben Musvågen i Hegnsvig. Denne blev selvfølgelig venskabsklub med OMF. Der var nu ca. 500 registrerede modelflyvere i Danmark der blev nu dannet fraktionerne FF-unionen, Cl-unionen og RC-unionen.

I OMF voksede interessen for radiostyring og der blev dannet en RC sektion. I 1975 tæller klubben 37 seniorer, 12 junioner og 3 æresmedlemmer. Formanden hed Bjarne Jørgensen og var en gammel kending i faget, der på mere end en måde viser vejen:

–          Først flyver man konkurrenceflyvning – så gifter man sig… og når børnene er store nok til at holde en A1 ´er, kommer de med i klubben.

Sigtet er klart: OMF blev selvsupplerende

(Skrevet af en ”Tuse” 1975 til 40 års jubilæum)

Ovenstående er frit oversat fra pjecen fra OMF 40 års jubilæum ( Jan Rindahl Rhod)

Den udvikling der er sket indenfor den elektroniske industri siden man for alvor begyndte at ”flyve til månen” har virkelig sat gang i og muliggjort at vi i dag kan købe fjernstyringsanlæg i overkommelig prisklasse og som er meget stabile. Desuden ses der i året 2010 mange forskelligeartede flyvegenre på OMF´s flyveplads på Strandager bl.a. motorflyvere, motorsvævefly, helikoptere, DLG-flyvere og en masse spændende hjemmekonstruerede vidundere. Modeller bygges af meget lette og stærke materialer såsom. Glasfiber, kevlar, kulvæv og enkelte er statigvæk med på balsa og oracover. Herudover flyves der indimellem skræntflyvning på Stige Ø og Fyns Hoved. OMF tæller ca. 65 medlemmer og klubben har en solid økonomi bl.a. på grund af pladslejetilskuddet fra Odense Kommune. OMF har pilotet der deltager i nationale og internationale stævner – det er også blevet til flere Danmarksmesterskabs titler. OMF´s formål er fortsat at øge interessen for modelflyvning og så tilbringe en masse timer sammen med denne herlige hobby – for nogle snarere en livsstil.

25 års jubilæum. pdf-fil.
40 års jubilæum. pdf-fil. 
60 års jubilæum (Modelflyvenyt 2-95). pdf-fil.

En opdatering til historiske skitse, som jo går lidt let hen over 1950-erne 🙂

Jeg var kasserer og meget andet i OMF i de tidlige 50-er, og vi var en snes stykker som holdt til i lokaler in Vindegade (“over gården, 1. Sal) på den søndre side på strækket øst for Odinsgade der hvor Google Earth siger mig at et større handelskompleks nu ligger. Der er jo sket en del i Odense siden sidste gang jeg strøg gennem Vindegade på my cykel med en A2 under armen på vej til Beldringe 🙂

I lokalet, som selvfølgelig havde kakkelovn så vi kunne være der om vinteren, havde vi et materialeudsalg som jeg, som kasserer, stod for. En del af gebyret betaltes i koks til kakkelovnen. I materialesalget var der meget godt at hente: Fyrretræs lister, japansk rispapir in mange farver, som var det gængse beklædningsmateriale, “dope” som var temmelig kostbart når det købtes “skræddersyet”, så det var ikke ualmindeligt at medlemmer lavede deres eget dope ved at opløse udrangeret film fra biograferne i acetone. Herlig duft – jeg mindes det som var det igår :-)! Vi havde også en lille beholdning 3mm. “korsfiner”, således kaldet af Jørgen Boas. “Boas” var vel min bedste ven i de år, og var nu og da formand for klubben. Mere “fornemme” materialer måtte vi søge hos Odense Hobby som havde butik på vestre side af Pantheonsgade lige nogle få skridt nord for Vestergade dér hvor Brandts Kunsthal nu ligger. Havl til ballast købte vi is løsmål hos Harald Nyborg som dengang kun havde én eneste butik som lå som nummer to eller tre vest for Kongensgade på nordsiden af Vestergade. Overfor Søndre Boulevard lå “Jernhansen” (H.J. Hansen) som var temmelig alsidig: Vin, kolonialvarer og skrot. Det sidste var fint-fint, for der kunne man få rigtig ærligt transformatorblik, som dengang var uundværligt for enhver knægt med interesse for teknik.

I det daglige foregik flyvningen på “eksercerpladsen”, som faktisk tjente som en stor fælled for hele byen. Hundeopdrættere, golfspillere og hvad ved jeg, færdedes dér. En ting ved jeg dog: De gamle skyttegrave på eksercerpladsen var meget yndede af unge par, for det var jo ofte lidt vanskeligt at slippe væk fra forældrene under de boligforhold der herskede dengang. “Åh…undskyld. Je’ ska’ li’ hent’ min flyvver!” 🙂 Om weekenden huserede vi på Beldringe Flyveplads som endu ikke var blevet til regional lufthavn, of mangen en nat har jeg tilbragt i høet i laden til den gård som lå lige på hjørnet af Beldringevej og Allesevej. Den gård er nu nedrevet ifølge Google Earth, og det ser også ud til at instanserne er lidt forvirrede mht til vejenes navne 🙂 Den som nu kaldes Lufthavnsvej kendte jeg som Beldringevej, og den som kaldes Beldringevej kente jeg som Allesevej. Men lad det gå…

Søren ved Stillehavet.